Mit navn er David Hansen og jeg har brugt lidt over et halvt år på at udvikle de nye fuglekort, fordi jeg havde store problemer med at huske de mange fugle, deres kendetegn, jagttider osv. i forbindelse med, at jeg tog jagttegn.

Da jeg først gik i gang, ledte jeg bare efter andre billeder af de obligatoriske fugle, og pludselig blev jeg grebet af at systematisere de vigtige data, og før jeg vidste af det, havde jeg et helt excel-ark med data, som bare stod og gloede på mig.

Og så fangede det mig, at ville lave et hyggeligt spil lige som de gamle bil-kort, og jeg besluttede mig for at gå sammen med ornitologen Helge Sørensen om at skiltre fuglene bedst muligt og på en måde, som tydeliggør deres kendeteng.

Så her er de så! 73 unikke fuglekort med fantastiske billeder og al den vigtige information, du har brug for, for at gå på fuglejagt.

---

Idéen til Fuglekort kom til mig under min egen træning som aspirant, hvor jeg manglede en sjov måde at lære de mange fugle at kende, og ikke mindst kende forskellen på. De er altså tiltænkt som et supplerende læremiddel til jagtundervisningen, eller en idéel gaveidé til den kommende jæger.

Efter at have googlet en stor del af de obligatoriske fugle og fundet mange forskellige flotte billeder, tog jeg kontakt til et par ornitologer og naturfotografer og fik en rigtig god aftale med Helge Sørensen, som har sørget for billederne til første version (v. 2017).

Fakta om fugle

Derfra tog det fart, og jeg begyndte at bruge uanede mængder tid på at fremskaffe alle de nødvendige fakta om fuglene for at kunne lave et sammenhængende spil, og jeg skal sige jer, at der nok ligger et par hundrede arbejdstimer i projektet, så kom ikke her :)

Da der de forskellige ornitologiske foreninger, naturfredningsforeninger osv. har opsamlet forskellige data om dyrene, vil I med sikkerhed kunne finde en side, der siger noget andet, end hvad der præcis står på nogle af Fuglekortene, men sådan vil det jo altid være, og det er måske heller ikke så meget det, det drejer sig om, når man skal lære fuglene at kende. For at der ikke skal være tvivl om anvendeligheden til jagtprøven, er de vigtigste fakta selvfølgelig blevet sammenlignet med lærebøgerne!

Design og produktion

For lige at teste mit koncept lavede jeg i første omgang en total simpel prototype, som jeg fik printet på Godsbanen, så jeg havde noget at vise mine medaspiranter på kurset i Galten, og jeg blev noget forbavset over, hvor vilde de var med kortene, så jeg måtte hjem og trykke nogle flere.

fuglekort prototyper